Velkommen!

Tusind tak fordi du har valgt at deltage i Kantar Gallup Mobil Panel, hvor du bidrager til en indsigt i danskernes adfærd på smartphone og computer. På denne side finder du svar på en masse spørgsmål vedrørende projektet som helhed, problemer med app'en og hvad du får ud af din deltagelse. Derudover kan du også finde installations - og afinstallationsguides, hvis du får behov for disse. Hvis du har andre spørgsmål er du velkommen til at skrive til os på mppbg@tns-gallup.dk eller ringe til vores hotline på 39154368 alle hverdage mellem 8 og 16.

 

Undersøgelsen kort fortalt

Hvorfor?
Vi gennemfører undersøgelsen af danskernes mobiladfærd for at kunne give et indblik i hvor meget danskerne benytter internettet. Kantar Gallup vil benytte panelet til at afdække adfærden via mobiltelefoner og computere, dermed har du mulighed for direkte at bidrage til en større indsigt i danskernes adfærd på internettet og brugen af apps.

Hvad indsamler vi og hvad indsamler vi ikke?
App’en AnalyzeMe fra Reality Mine indsamler personhenførbare data, men alt data behandles og udgives som en samlet information om danskernes internetforbrug i Danmark. Dine oplysninger vil derfor indgå anonymt og ingen kunder vil få adgang til dine personlige data

Honorering
Som tak for hjælpen modtager du et gavekort for hver måned du er aktiv i panelet. Samtidig deltager du hver måned, hvor Kantar Gallup modtager data fra dine enheder, i lodtrækningen om gavekort til et samlet værdi af 5.000 kr. pr. måned. Du betragtes som aktiv, når vi har modtaget data fra din telefon i 25 dage.

App’en i brug

Hvordan ser jeg, at den virker?
På pc kan du se at programmet kører, hvis du åbner programmet, og der er et grønt flueben. På mobil skal app’en være aktiveret for at der er et grønt flueben. Tjek også gerne at der står VPN med små bogstaver øverst på din skærm. Hvis ikke VPN er aktiv, kan AnalyzeMe-app’en ikke sende data til os.

Batteriforbrug
Enkelte brugere har oplevet at mobilen bruger lidt mere strøm end den plejer. Det gør den, fordi programmet og VPN skal være aktiv i baggrunden. Det burde dog ikke være et betydeligt højere strømforbrug.

Én eller flere af mine app’s virker ikke – hvad gør jeg?
Hvis du oplever, at du har en app, der ikke virker, og du har mistanke om ,at det skyldes AnalyzeMe-app’en eller den aktive VPN, så kan du prøve at lukke AnalyzeMe og evt. VPN for at se om din app så virker. Vi vil vi rigtig gerne høre fra dig, hvis du løber ind i sådan en problemstilling. Du må gerne skrive til mppbg@tns-Gallup.dk og beskrive, hvordan du oplever problemet, og hvordan du evt. fik det løst. Vi er i løbende dialog med firmaet Realitymine, der står bag AnalyzeMe-app’en, og ved fælles indsats kan vi afhjælpe de udfordringer, der er.

Ny enhed
Hvis du har fået ny mobil eller computer, så skal du blot installere AnalyzeMe igen på den nye enhed og samtidig fortælle os, hvilken type enhed, du er skiftet til (Mobil = Android/iOS, Computer = MAC/Windows). Har du brug for at modtage linket igen, må du gerne kontakte os på mppbg@tns-Gallup.dk.
Hvis vi ikke begynder at modtage data fra den nye enhed, ringer vi til dig for at hjælpe. 

Afmelding og af-installation
Ønsker du ikke længere at have AnalyzeMe-app’en installeret på din mobil, og/eller computer, så afmelder du dig ved at skrive til mppbg@tns-Gallup.dk. Du vil efterfølgende få tilsendt af-installationsguiden på din mail, og du kan også finde af-installationsguides på denne side.

 

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Appen lukker ned af sig selv!

Vær opmærksom på hvis du din smartphone har intelligent strømsparer, at dette kan betyde at AnalyzeMe app’en bliver lukket når du slukker for skærmen, dermed vil vi ikke modtage data fra din enhed.

Her finder du guides til hvordan du godkender at AnalyzeMe kører i baggrunden af din Smartphone.

Huawei (P8/P9) Gå ind under Indstillinger -> avanceret -> Strømstyring/Batteriforbrug/Battery Manager/Power saving -> Beskyttede apps -> sæt flueben ud for AnalyzeMe
Huawei (P7) Gå ind under  Settings (Indstillinger) -> Power saving (Strømstyring) -> Protected apps (Beskyttede apps)-> sæt flueben ud for AnalyzeMe
Huawei (Y5) Gå ind under Indstillinger -> Strømbesparelse -> (under Liste over apps i baggrunden) sæt flueben ud for AnalyzeMe
Samsung Gå ind under Smart Manager (Alternativt under indstillinger, samme fremgangsmåde) -> Batteri -> Detaljer (under fanen optimering) -> AnalyzeMe -> Slå fra
Sony Xperia Gå ind under Indstillinger -> Batteri -> Tre prikker -> Batterioptimering -> Apps -> AnalyzeMe
Lenovo Gå ind under Indstillinger -> Intelligent strømstyring -> sæt flueben ud for AnalyzeMe
HTC Gå ind under Indstillinger -> Strømstyring -> Batterioptimering -> Ikke optimeret -> Alle apps -> AnalyzeMe -> optimér ikke


Hvorfor får jeg en rykker?

Du har sagt ja til at deltage men du er endnu ikke blevet medlem
Hvis din mobil og/eller computer ikke er tilmeldt panelet 3 dage efter, du har sagt ja til at deltage, vil du blive ringet op og spurgt om vi skal hjælpe dig med installationen.

Du har installeret og er blevet medlem af panelet
Hvis vi ikke har modtaget data fra dig i 7 dage, bliver du ringet op for at høre, om du har oplevet problemer med app’en, som vi kan hjælpe dig med.

Der kan være forskellige årsager til at vi ikke får data fra dig

Hvis du har app’en installeret og ikke har skiftet telefon eller computer

1. På din telefon starter du app’en ved at finde den blandt dine installerede apps og trykker på ikonet. App’en vil vise et grønt flueben, hvis alt er fint.

2. På din computer klikker du på:

  • Start
  • Alle apps/Alle programmer
  • AnalyzeMe og starter programmet
  • Hvis alt er fint, ser du et grønt flueben.

Hvis der ikke vises et grønt flueben er du velkommen til at kontakte os på mppbg@tns-Gallup.dk.

 

Hvis du er kommet til slette appen eller har fået ny telefon, tablet eller computer.

1. Hvis du ikke har app’en, skal den geninstalleres. Skriv til mppbg@tns-Gallup.dk for at modtage et nyt link

2. Hvis du har fået ny mobil eller computer, så skal du blot installere AnalyzeMe igen på den nye enhed og samtidig fortælle os, hvilken type enhed, du er skiftet til (Mobil = Android/iOS, Computer = MAC/Windows). Har du brug for at modtage linket igen, må du gerne kontakte os på mppbg@tns-Gallup.dk.
Hvis vi ikke begynder at modtage data fra den nye enhed, ringer vi til dig for at hjælpe. 

 

Tjek at din telefon, tablet eller computer har adgang til internettet.

1. Telefon: Tjek om du har fået slået adgang til internettet på din telefon fra. Hvis der ikke er symbolet for Wi-Fi eller der står 3G eller 4G øverst på skærmen kunne det tyde på at adgangen til internettet er slået fra. På de fleste telefoner kan du tjekke det ved at se under indstillinger, og derefter se under ”Wi-Fi” eller ”Mobil”

2. Computer: Tjek om du har fået slået internettet på din computer fra. Ofte kan man tjekke om der er internetforbindelse ved at kigge i nederste højre hjørne af sin skærm. Tjek evt. indstillingerne under kontrolpanelet.

 

Hvis intet af ovenstående virker

Prøv at genstarte din mobil eller computer. Husk at aktivere AnalyzeMe-app’en på mobil efter en genstart.

 

Supportmuligheder

Har du spørgsmål til panelet eller oplever du problemer, som ikke er beskrevet på denne hjemmeside, kan du kontakte os på mppbg@tns-Gallup.dk. Vi sidder klar til at besvare dine henvendelser alle hverdage mellem 8 og 16.